 |
 |
F-86D har modelmæssigt hidtil været en overset version af North Americans jagerfly F-86, især i skala 1/48. De eneste sæt på markedet har - så vidt jeg ved - været Airfix? og Hasegawas F-86D'ere i 1/72. I skala 1/48 er det mig bekendt første gang, der er kommet en sprøjtestøbt F-86 med radar/radome.
Revell F-86D består af 90 dele i sølvfarvet plastik og 10 dele i klar plastik. Alle dele er støbt meget flot, og der er hverken store støbegrater eller nogen generende udstødemærker på delene. Det er vel ikke nødvendigt at oplyse, at panellinierne er forsænkede?!?
Cockpittet som helhed er meget flot. Sædet består af fem dele, og resten af cockpittet består af yderligere 12 dele. Instrumentpanelet er flot støbt med hævede panellinier og separat radarscope. Der er sågar en throttle med, samt et andet håndtag - sikkert til kontrol af radaren. Der medfølger også en pilot, men det vil være en skam at gemme de flotte detaljer med en sådan. I modsætning til Revells F-84G er selerne støbt sammen med sædet og ikke inkluderet som fotoæts. 'Spanden' på sædet ser en smule smalt ud, men det var muligvis ikke bredere, idet der her kun skulle være plads til faldskærmen på pilotens ryg.
De oprindelige North American-sæder blev udskiftet med Martin Baker Mk. 5-sæder omkring 1960. Det er de samme sæder, som bl.a. de tidlige F-4 Phantoms fløj med. Disse kan findes i resin fra flere forskellige firmaer.
Cockpittet monteres oven på indsugningen, som er en lang to-delt kanal uden synlig kompressor for enden. På nederste del af indsugningen monteres næsehjulsbrønd
og –ben. Inden fuselagen samles, skal man træffe nogle to valg: 1) om man vil bruge næsevægt eller den medfølgende støtte i klar plast og 2) om modellen skal være dansk eller amerikansk. Sidstnævnte er afgørende for typen af indsugning på siden af flyet; det lader dog til, at Revell har fået byttet om på numrene, idet de danske fly brugte delene 26 og 27. Udstødningen/efterbrænderen samles og monteres, før fuselagen samles - i stil med cockpit/indsugning/næsehjulsbrønd.
Radomen og mundingen på indsugningen er én del. Hvis man under samling af fuselage/indsugning sørger for, at indsugningen stikker lidt frem i forhold til fuselagen, skulle man kunne opnå en flot samling inde i indsugningen. Om ikke andet er tørsamling i hvert fald en god idé i dette område. Når fuselagen er samlet, vil man kunne se et rektangulært hul bagest på bremseskærmskassen. Her skal del nr. 18 monteres - den er i det skraverede område på støberammeoversigten - med den brede ende nederst.
Næste punkt på dagsordenen er vingerne. Disse er delt i tre store dele. Inden disse tre dele samles, skal hovedhjulsbrønden monteres. Denne er, som næsehjulsbrønden, meget pæn. Det mest imponerende ved vingerne er dog de separate slats og flaps. Dette havde jeg ikke forventet af en Revell-model! I øvrigt har Revell gjort sig den ulejlighed ved hjælp af nogle styretappe at sørge for, at de to støberammer med vingehalvdelene på støtter på hinanden, således at skinnerne til slatsene ikke brækker. Det er der mange andre firmaer, der kan lære noget af!
Understellet er lige så pænt som brøndene. Fælgene er meget pæne, og der er slanger og rør i både brønde og på hovedhjulsbenene. Luftbremserne kan monteres åbne. Jeg vil skyde på, at North American har lavet bremserne og brøndene lige så simpelt som Revell (eller var det omvendt?).
Ophæng og våben udgøres af to vingetanke og raketkassen med 'Mighty Mouse' FFAR. Pasformen på disse dele er meget god, men pasformen på den bageste tredjedel af droptankene kan forbedres, hvis man sliber siderne lidt på de øverste halvdele (del nr. 10). Jeg vil anbefale at samle hele raketkassen på én gang, idet man på den måde undgår muligheden for at få en skæv kasse. Jeg er dog ikke sikker på, at flyene stod på jorden med nedsænket raketkasse, medmindre det var under opladning eller til åbent hus-arrangementer.
Desværre medfølger de inderste vingepylons med AIM-9 Sidewinder-launchere ikke. Disse blev ellers standard på de danske fly. De kan dog findes i andre F-86 byggesæt, men man kan jo enten undlade dem, scratchbygge dem eller vente på, at de kommer i resin.
De sidste småting er højderorene, canopy, trin og navigationslys. Højderorene giver ikke problemer, idet de har nogle store styretappe, som gør, at de ikke kan monteres forkert. Det flotte og klare canopy, som desværre ikke er pakket separat, gøres endnu mere realistisk med et spejl og de indvendige rammer. På bagbord side af fuselagen er der mulighed for at montere trinet i udfoldet stand.
Decals er meget flotte, men forholdsvis matte. Jeg formoder, det kan give problemer i form af sølveffekt, men Johnsons skulle nok kunne eliminere dette. Ud over det to valgmuligheder er der en relativ stor mængde stencils.
Det første fly er en F-86D-60-NA fra 1 FG, 94 FIS (1959). Flyet har gule og sorte stafferinger på halefinnen og højderorene, samt et stort gult lyn på fuselagen.
Det andet fly er en dansk F-86D-31-NA fra ESK726 (1959). At ESK726 kaldes 'EskadrillesKjold ESK 726' kunne måske type på, at Revell har brugt Dan Mil som reference! Flyet er AL-E med lyseblå striber på halefinnen og rød og hvid staffering bag indsugningen. Desværre er det lykkedes Revell at undlade at printe den hvide farve i splitflaget på halefinnen - i hvert fald i mit eksemplar. Den gule farve på eskadrillemærket kunne have været guld. Jeg er dog ikke sikker på, at det ikke også fandtes i en gul version.
Pasformen er meget god. Samling af vingerne burde ikke give nogen problemer, og hvis man limer fuselagen sammen lidt efter lidt, kan man også her få en perfekt pasform. Ét område, som ofte giver problemer med pasformen på modeller, er vinge-til-fuselage-samlingen. Her er pasformen også utrolig god. Min egen model passer så godt sammen, at jeg kunne slibe samlingerne og derefter polere dem op med henblik på at male sølvfarve direkte på plastikken.
Der er ingen tvivl om, at jeg skal have fat i nogle flere af denne model. Under alle omstændigheder skal der laves en række danske fly. Jeg kan lige forestille mig, hvor god en blanding denne model og Tamiyas sølvfarve AS-12 er!!!