Silver Starfighters.
Eagle Strike Productions 1/48.

WOW! Vil man have en eller flere flotte F-104C-ere, er dette arket, man skal have. Det indeholder decals til tre F-104C-ere, alle i naturlig metal med hvide og lysegrå vinger.

De tre fly er som følger:

F-104C 56-0930 (FG-930), 479 TFW, 476 TFS, 1959.
FG-930 har et stort mørkeblåt stjerneskud på halefinnen samt andre mørkeblå stafferinger rundt omkring på fuselagen og på tiptankene.

F-104C 56-0922 (FG-922), 479 TFW.
Dette fly er lidt atypisk, idet det bærer olivengrønne striber på bageste del af fuselagen og på vingerne. Dertil kommer lyn og Tactical Air Command mærke på halefinnen. De olivengrønne striber er med som decals. FG-922 er vist med lufttankningsstuds og med et anti-glare panel, der ikke går ud på radomen. Lufttankningsstudsen kunne fjernes, men jeg har set et fotos af flyet, hvor det bærer den. Til gengæld skal anti-glare panelet strække sig helt ud til pitotrøret.

F-104C 57-0928 (FG-928), 479 TFW.
FG-928 minder meget om FG-922 ovenfor, dog er der en striber mindre, som så til gengæld er røde. Instruktionerne indeholder et billede af dette fly, hvor det kan ses, at det ikke bærer lufttankningsstuds.

Dette ark indeholder en hel del stencils. Som alt andet på arket er disse utroligt flot trykt! Bærefilmen er meget begrænset og tynd, og mærkerne sætter sig utroligt godt på modellen. Selv bærefilmen under vingestriberne er usynlig.

Dette ark er meget flot og absolut anbefalelsesværdigt!

Top