 |
 |
Hasegawas Starfighter-serie i skala 1/72 har siden dens første udgivelse i starten af 1990'erne indeholdt de mest korrekte og detaljerede modeller af dette vidunderlige fly. 1/72-serien indeholder F-104G, CF-104, F-104J, F-104S, F-104DJ og TF-104G. Desværre er F-104A/C, F-104B og RF-104G aldrig kommet på markedet i denne skala, ligesom 1/48-markedet generelt har været forsømt (med et nævneværdigt eksemplar), hvis man ser bort fra Monograms noget forældede modeller.
Nu har Hasegawa lanceret en ny Starfighter-serie i skala 1/48, hvoraf de første to sæt på markedet er F-104C og F-104J. Sidstnævnte er i skrivende stund lige kommet på markedet i Danmark. Spørgsmålet er nu bare, om Hasegawa holder standarden fra 1/72-serien?
Generelt:
Sættet består af ca. 150 dele fordelt på 15 støberammer. Enkelte dele skal ikke bruges, og dette - sammenholdt med det høje antal støberammer - tyder på, at vi har adskillige versioner i vente. Alle dele er støbt meget pænt (og det endda sagt på jysk!), men desværre er der et par dele med synkmærker og endnu flere med udstødemærker; sidstnævnte er bl.a. at finde på vingeforkantflaps og understellet. Det er ikke det store problem at fylde udkastemærkerne med filler, men det er en skam, at de findes på en model af denne høje kvalitet. Alle panellinier er indgraverede, og mængden af flash er meget begrænset - nogle steder er der knap nok en støbelinie!
Vanen tro starter konstruktionen med cockpittet. Heri er et C2-sæde bestående af 13 dele, hvorpå selerne er støbt (til glæde for nogen, til ærgrelse for andre) - dvs. selerne er dog ikke støbt helt, idet de ikke går helt op til hovedstøtten. Resten af cockpittet består af 'badekarret', bageste skot, stick og throttle. På indersiden af fuselagen er der som det eneste støbt nogle ribber på cockpitsiden, så her er plads til lidt superdetaljering. Instrumentpanelerne har hævede detaljer, men samtidig medfølger der decals, hvis man er mere til det to-dimensionelle.
Resten af fuselagen fyldes ud med et skot hhv. bag næsehjulsbrønden, hovedhjulsbrønden og efterbrænderen. Sidstnævnte består af fire dele og indeholder sågar flammeholder. Hovedhjulsbrønden er lavet så flot, at jeg tvivler på, at Lockheed kunne have gjort det bedre i skal 1/1? Til at fastholde understelsbenene er der til hvert en plastikring ('poly caps') i stil med dem, Tamiya bruger til bl.a. propeller. Instrumentpanelet bør monteres, når cockpittet er sat ind i den ene kropshalvdel, dvs. inden sammenlimning af de to kropshalvdele - ellers kan man få problemer i trin 7 i byggevejledningen.
Efter samling af fuselagen indsættes forreste del af undersiden (indeholdende næsehjuls-brønden). Her kræves lidt forsigtighed for at opnå den pæneste samling og dermed mindst muligt efterfølgende slibearbejde. Dette gør sig især gældende, hvis man vil lave en sølvfarvet F-104. Radomen er todelt (vandret i modsætning til fuselagen), men med forsigtighed skulle der ikke blive problemer med pasformen her. Hasegawa har dog glemt at nævne, at modellen bør have få grams næsevægt, hvis man vil være sikker på, at den ikke tipper bagover.
Indsugningerne er simple, men stadig de pæneste i alle skalaer, og da det alligevel er begrænset, hvor meget man kan se ind i disse, er der heller ikke behov for mere. Bremserne på hver side af bagkroppen kan bygges i åben position; disse er ganske enkelt de pæneste i alle skalaer, så det ville være en skam at lukke dem.
Vingerne består af fem dele hver: Over- og underside, forkants- og bagkantsflaps samt krængror. Man skal lige være opmærksom på, at man ikke fjerner detaljerne på vingetipper (kærkomment, hvis man ikke vil have tiptanke på), når øverste vingehalvdel fjernes fra støberammen. Dertil kommer, at jeg fandt det nødvendigt med nogle små og tynde afstandsstykker mellem selve vingen og forkantsflapsene; ellers kommer flapsene til at sidde for langt inde på vingen. Den anhedrale vinkel, vingerne har (10°), styres af det skot, der udgør bageste del af hovedhjulsbrønden. Simpelt, men genialt! Højde- og sideror er begge separate dele og kan derfor naturligvis sættes i den vinkel, man nu ønsker. Desværre er der som nævnt udstødemærker på både flaps og krængror. Disse bør fyldes og slibes/poleres - især hvis man er ude efter en sølvfarvet F-104.
Med selve flystellet samlet kommer turen nu til understellet. Næsehjulsbenet består af tre dele plus hjul. Her er kun én type næsehjul med, så det bliver spændende at se, om den rigtige type er med til G'eren, når den engang bliver udsendt. Under alle omstændigheder er det medfølgende hjul korrekt for både C- og J-modellerne. Hver hovedhjulsben - de er nemlig ikke støbt sammen til ét ben som i de fleste andre F-104 modeller - består af tre dele plus hjul. Her er begge hjulstørrelser med (sammen med to fælgtyper), men de to anmeldte modeller brugte kun det mindre hjul med de hullede fælge. Denne detalje har Hasegawa ikke overset i denne model. Hasegawa har ikke gjort så meget ud af hovedhjulslemmenes placering i denne byggevejledning i forhold til deres 1/72 byggevejledning. Det nævnes ikke, at lemmene E1 og E2 (de store hovedhjulslemme) falder lidt i takt med tab af hydraulisk tryk.
Ophæng i sættet begrænser sig til den dobbelte AIM-9 Sidewinder bug-launcher og et sæt tiptanke. For det første var det efter sigende meget begrænset, hvor meget bug-launcheren blev brugt - de tidlige versioner af Sidewinders 'aerobatics' gjorde, at det vist var lidt for spændende at have missilerne monteret under bugen - for det andet har de horisontale finner på tiptankene den forkerte facon, når der er tale om en USAF F-104; de skal være lige store på begge sider af tanken. For det tredje mangler der efter min mening både tip-launchere til Sidewinder, centerline pylon, vingepylons og bomber (f.eks. M117) til vingerne af C-modellen. På den positive side er både bug-launchere og tiptanke noget af det flotteste, jeg har set på nogen som helst model i hvilken som helst skala. Fejlen på tiptankenes horisontale finner kan rettes ved at reducere de inderste finner, til de får samme størrelse som de yderste; dette gøres nemmest ved at sammenklæbe de yderste finner til de inderste med dobbeltsidet tape. Herefter markeres længden af den inderste finne, og den yderste skæres til, så de bliver lige store.
Klardelene er der 19 af (hvoraf de 10 ikke skal bruges til C'eren). Disse udgør det tre-delte canopy, Head-Up-Display, landings- og taxilys samt enderne til AIM-9 launcherne. Det er mig dog en gåde, hvorfor positionslysene (bl.a. på indsugningerne og bagkroppen) ikke skal bruges i C'eren, men kun i J'eren.
Pasformen er rigtig god. Jeg brugte dog lidt filler enkelte steder, men det var vist min egen skyld og ikke modellens.
C-modellen:
Da der for den ene models vedkommende er tale om en C-model, ville det i dette sæt alt andet lige være forkert ikke at inkludere en lufttankningsstuds, da C- og D-modellerne var de eneste, der brugte disse. Den er selvfølgelig med i C-modellen, men desværre er der nogle udstødermærker på oversiden, som bør fjernes. Småting som Angle-of-Attack prober og temperaturprobe er også med i begge sæt, men disse bør selvsagt ikke monteres før til allersidst.
Bemalingsmæssigt er der for C'eren to valgmuligheder. Begge er sølvfarvede med grå/hvide vinger, og begge er fra 479 Tactical Fighter Wing (TFW) på George AFB. Valg af enhed er ikke så underlig, for 479 TFW var den eneste wing, der fløj F-104C under Tactical Air Command. Hvis man er til farvestrålende fly, er denne model et glimrende valg, for der er både kulørte stjerneskud, lyn, chevrons, striber osv. Det ender jo nok med, at man bliver nødt til at prøve det der SnJ en gang?. Desværre var der ikke decals med til en camoufleret C'er fra Vietnam eller Puerto Rico Air National Guard – dem må man finde et andet sted.
J-modellen:
Ligesom i C'eren er der i J'eren også kun decals med til sølvfarvede fly. Til gengæld er der her hele 10 forskellige (og man kan lave MANGE flere ved at kombinere tal osv.) valgmuligheder, hvor kun decals og radomens farve er forskellig. Flg. enheder er repræsenteret: 201 (2 AW), 202 (5 AW), 203 (2 AW), 204 (5 AW), 205 (6 AW – to versioner), 206 (7 AW), 207 (7 AW og 83 AW) Sqns, samt APW.
Konklusion:
Konklusionen må være, at denne nye model af F-104 er den bedste i alle skalaer – hele vejen igennem. Dette er ganske enkelt kræs for Starfighter-fans! Kryds fingre for, at vi i nærmeste fremtid også får F-104B/D, F-104G, RF-104G, F-104S, TF-104G og CF-104! Hvis du er til F-104, kan du i øvrigt vente en artikel om bygning af Hasegawas serie i 1/72, heriblandt en del danske.